Multich Terra Alite little kiss for Buanos Dias - Santa Slonce Alaski
28.7.2009

Escada Blue Tecono 8 uger gammel
Selvom huset allerede var fyldt med skotter - så måtte jeg simpelthen bare eje Esi - det var en storartet mulighed for at få en skotte, af netop den blodlinje jeg havde ønsket mig - og da jeg så denne lille charmetrold, ja så var jeg helt solgt.
Jeg er meget glad for at Joanna gav mig muligheden for at hente Esi hjem fra Polen - hun er en virkelig solstråle.
Meget hurtigt slog Esi pjalterne sammen med en anden af mine unghunde, nemlig Timon - de to er bare uadskillelige.
Esi er en meget velafbalanceret del af "unghundebanden", som består af Stacia (det absolutte overhoved her), Esi og Timon. I begyndelse skulle Esi prøve kræfter med Stacia, men hun fandt hurtigt ud af, at der var hun ude på dybt vand - hvorefter hun klogeligt lod det være ved forsøget.
Endnu er Esi ikke ikke blevet vist særlig meget på udstilling - faktisk kun 3 gange, men hun har dog opnået at blive bedste hvalp i racen to gange, og er også allerde avlsgodkendt. Hun ser ud til at udvikle sig fint og jeg glæder mig til at starte hende på udstilling enten i slutningen af 2010 eller i begyndelsen af 2011.

Esi på besøg hos Bearded Collie Liam - "Sig ikke noget til min mor - hvis du tør , så tør jeg også!"
Esi holder meget af at møde andre hunde, skotter såvel som andre racer, det er lige fedt for hende så længe de vil lege. Hun elsker også sin have - hendes ynglings beskæftigelse er at grave, jagte fugle og pindsvin. Det sidste gøres bedst i samarbejde med resten af "banden".
![]() |
På besøg hos Joanna i Polen. Det er bare "for galt" at man så oven i købet skal trimmes |
| Det her kan jeg meget bedre lide - ud og lege med alle de andre, store som små! | ![]() |